23948sdkhjf

Magasin: Man kan ikke drive butik uden at være online

Magasins kunder lader sig inspirere på nettet, inden de går ind i butikkerne og shopper.
Det er fortsat de fysiske butikker, der står for langt den største del af omsætningen i Magasin-regnskabet.

Men varehusets økonomidirektør, Peter Fabricius, forventer på sigt, at onlineomsætningens andel vil vokse.

Det betyder imidlertid ikke, at man skruer ned for investeringerne i de seks varehuse. For det fysiske og digitale supplerer hinanden rigtigt godt.

- Det viser sig, at 70 procent af vores kunder har kigget på vores onlinemedie, før de kommer i de fysiske forretninger.

- Når de gør det, forventer de, at der er underholdning og liv, og så foretager de langt de fleste køb her, siger han.

Og ifølge Peter Fabricius er det kombinationen af et stort udvalg, varer på nettet og en god butiksoplevelse, der rammer plet hos kunderne.

- Jeg tror, at det er svært at drive større butikker i dag uden at have et stærkt onlinesetup. Omvendt er det vigtigt at beholde de fysiske butikker.

- De giver en troværdighed, fordi kunden kan komme tilbage, hvis de har fortrudt deres køb og vil have penge tilbage eller vil have noget, der passer bedre, siger Peter Fabricius.

Han forventer, at udviklingen herhjemme vil foregå som i England, hvor onlinedelen står for cirka 20 procent af den samlede butikshandel.

- Derfor investerer vi også fortsat i de fysiske rammer, for det betyder jo, at der er 80 procent tilbage, som vi selvfølgelig vil forsøge at få del i, siger han.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109